regressions-therapie, tidligere liv, angst, depressioner, fobier, stress
ecke
Mediale Schule



Grazien
L´homme est né libre
et partout il est dans les fers

J.-J. Rousseau



Regressions-Terapi-Uddannelsen

på dine vilkår!


På Regressions-Terapi-uddannelsen lærer du både dine egne og dine klienters reaktions-mønstre bedre at kende. Uddannelsen består af 2 moduler på ialt 10 dage.

Regressions-Terapi er en metode, hvormed det er muligt, at gå tilbage i tiden. Det kan her dreje sig om nogle måneder, barndom/ungdom, eller nogle tidligere liv. Derved bliver det muligt, at hente nogle oplysninger, som til en stor del er lagret i vores underbevidsthed. Regression bruges mest som terapi for at opløse

  • negative mønstre,
  • fobier,
  • neuroser og/eller
  • andre mentale eller psykiske blokader,

deraf navnet Regressions-Terapi.

Regressions-Terapi er ikke hypnose, klienten er hele tiden fuldstændig ved bevidsthed. Regression er heller ikke suggestion, og klienten "ser" oplevelser som han/hun virkeligt har haft. Klienten er under regressionen mest på et bevidsthedsniveau som kaldes for alfa-tilstand (meditativ).

Under uddannelsen bliver der arbejdet på et dybt niveau, hvor vi kommer i kontakt både med vores indre verden: psyken, underbevidstheden, men også, gennem kontakten med vore vejledere eller skytsengle, med den åndelige verden.

Når man arbejder med regressioner, er det vigtigt at finde ud af, hvilke tidligere oplevelser som er vigtige. Dette kan dog til en stor del overlades klienten og dennes åndelige vejledere. Klientens indre verden, hans/hendes ubevidste har alle svar. Når vi bruger den rigtige afslapningsøvelse i forbindelse med den rigtige regressionsteknik blive klienten på en blidt måde ført tilbage.

Vi lærer at bede den åndelige verden om lov til at gøre regression på klienten og at beskytte klienten og os selv.

I en regression opleves det tit, at klienten kommer ned i nogle oplevelser fra ungdommen/barndommen, som han/hun har fortrængt. Traumatiske oplevelser i en tidlig alder, som f.eks. overgreb af enhver slags, blev gemt væk i det ubevidste fordi de blev opfattet som belastende. Terapeuten vil derfor finde tilbage til den oprindelige oplevelse, hvor terapien kan finde sted.


    Bild




    På uddannelsen lærer vi også, at bruge vores intuition, således at vi kan stille de rigtige spørgsmål. Derved kan vi lede klienten til det sted, som er vigtigst for ham/hende lige nu. Endvidere lærer vi hvordan vi kan hjælpe klienten med at tyde budskaberne, som han/hun fortæller os.

    Mange mennesker bygger deres liv på erstatningshandlinger, fordi de ikke bliver færdig med traumatiske situationer. Klienten, som i en tidlig alder blev misbrugt og ydmyget, vil måske i en senere alder udvikle en indre tvang til at have magt over andre mennesker. Manden, som blev opdraget til ikke at tage konflikter, vil måske senere hævde sig ved at smede rænker. Terapeutens opgave er, at være opmærksom på klientens konflikt, og i regressionen føre klienten til det sted, hvor traumets årsag ligger, så det kan bearbejdes.

    Vi lærer, hvordan vi kan guide klienten gennem tidligere oplevelser uden at være styrende og at omgås symboler og farver som evt. dukker op. Vi lærer at tolke klienternes mimik, således at vi er på forkant med, hvad der foregår på et indre plan. Og vi lærer nogle øvelser, som vi kan bruge, hvis klienten har svært ved at komme ned i en regression.

    Terapeutens opgave er at spørge og forske. Klienten må godt føle terapeutens nærvær, men ikke som en trykkende tilstedeværelse. Terapeuten må ikke være manipulerende eller styrende. Det er klientens historie, ikke terapeutens. Personlige kommentarer fra terapeuten kan være forstyrrende, og i værste fald forårsage, at klienten ikke kommer til sagens kerne. Terapeuten skal understøtte processen ved at tilkendegive, at klienten må fortælle lige nøjagtigt hvad han/hun oplever.

    Regressionen skal afsluttes på en måde, således at klientens problem bliver bearbejdet. Vi lærer derfor også at bruge vore healende kræfter for derved yderligere at fjerne klientens blokader.

    Samtalen efter regressionen er også en vigtig del. For her finder vi sammen med klienten ud af, hvad læreprocessen er i den situation som han/hun lige har gennemgået.

    I løbet af weekenderne laver vi, hvor der er plads til det, lidt Chi Gong. Chi Gong er kinesiske opladnings- og sundhedsøvelser, også kaldet "Akupunktur uden nåle". Denne "Chi", den universale energi, kan opleves bevidst.

    Udover selve regressions-terapidelen indgår følgende emner i det omfang, som de umiddelbart har med regressionen at gøre:

    • Healing
    • Akutryk (shiatsu)
    • Symptomarbejde
    • Psykosomatik (hvordan sindet påvirker kroppen)
    • Hjælp fra den åndelige side


    Ornament




    Uddannelsen 

    Om: Uddannelsen er på 70 timer, hvilket matcher SAB`s (Sammenslutning af Alternative Behandlere) uddannelseskrav som bifag. Når der kun er ganske få deltagere, vil uddannelsen evt. blive forkortet uden at det går ud over stoffets kvalitet eller kvantitet.

    Modul 1: 6 dage
    Modul 2: 4 dage
    Tid: alle dage kl. 10.30 - 17.30
    Sted: Hovedgaden 102b, 3220 Tisvildeleje
    Pris: 9.000,-- kr.


    Du har også mulighed for at tage uddannelsen på et tidpunkt der passer dig. I så fald kommer du enten alene eller med et par venner. Ring eller skriv for at aftale tid, sted og alle de andre konditionerne.

    Information og tilmelding:
    E-mail: corell@bluewin.ch
    Tlf.: 0041 62 771 17 36






    Print Topback